AM + Restaurant format

En lækker grafisk identitet til en kvalitetsrig restaurant i København.

Opdag en formateret kulinarisk oplevelse

Den korte version

Restaurant Format var en ny restaurant i Københavns kulinariske felt, hvis ambition var at bringe erfarne medarbejdere sammen på en ny legeplads hvori den “ny-nordiske kogekunst” kunne udforskes. Deres mål var ikke kun at udfordre og udforske nye formater, men også at blive velkendte ansigter i den Københavnske kulinariske liga. Vi ønskede at imødekomme de modige ambitioner og skabe et moderne design system som ville fremhæve Restaurant Formats undersøgende ideer, uden at tvinge opmærksomheden væk fra tallerkenen.

Ideen

Vores mission var at skabe en lækker, men raffineret grafisk identitet for Restaurant Format og deres cocktailbar Form, som ville kunne benyttes på tværs af forskellige formater. Ideen var at skabe et foranderligt logo design system hvor bogstavernes positioner kunne rykkes og formes, ud fra den tilsvarende format. Vi ønskede at skabe et enkelt design system med en stærk personlighed, en tilknytning til format-temaet fra restaurantens navn, samt en visuel tone-of-voice. En tone-of-voice som skulle kunne fremføre restaurantens eksklusive omgivelser i Hotel Skt. Annæ, samt den rige og moderne kombination mellem skandinavisk design og international madkunst.

Resultatet

Projektet for Restaurant Format inkluderede ikke kun en brand workshop, en visuel udviklingsproces, og de endelige leverancer. AM oplevede også personligt stemningen og smagen af restauranten både før og efter den officielle åbning, for at sikre sig at alle elementer i designet fangede essensen og smagen af Restaurant Formats ønskede kundeoplevelse. Identiteten fokuserede på et stilrent udtryk, med fokus på både de moderne design trends i Skandinavien, og en knivspids internationalt krydderi. Identiteten blev implementeret i både digitale og printede formater, som i animationer, menuer og skiltning.