Vores projekt med Mazanti-Andersen Korsø Jensen handlede om at udvikle en skarp og moderne visuel identitet – Danmarks ældste advokatfirma værdig. Sammen med det kreative bureau The Unicorn, skabte vi en række grafiske designløsninger, til formål at illustrere koncernens professionelle, tidssvarende og kvalitetsrige brandpersonlighed. Dette indebar blandt andet udviklingen af opfriskede farver, web design og moderne grafiske streger.
Vores mission var at bringe et advokatfirma, med imponerende 165 år på bagen, frem i det 21 århundrede. Derfor var hovedmålet med udviklingen af den visuelle identitet til Mazanti-Andersen Korsø Jensen, at skabe en løsning der både respekterede deres stolte arv, men også lagde vægt på et mere nutidigt og innovativt udtryk. Vores grafiske design havde derfor til formål at understrege, at blot fordi advokatfirmaet har en lang historie bag sig, følger de friskt og knivskarpt med tiden.
Projektet tog sin begyndelse med at danne et godt helhedsindtryk af Mazanti-Andersen Korsø Jensens ønskede grafiske design og visuelle udtryk. Advokatfirmaet ønskede at bevare deres professionelle og troværdige udtryk, men med ekstra modernisering og frisk finesse. Dette lagde derfor grundstenene til den visuelle identitet, med dens friske, tidssvarende og kantgivende farver og skrifttyper. Vi assisterede også Mazanti-Andersen Korsø Jensen med at tage nye, professionelle billeder til deres website. Grundlæggende for designet af både print-, og web design af den visuelle identitet, var fokusset på vinkler og streger som bærende element.