Lise Heiselberg arbejder som Senior Data og Insights Lead hos Mediacom, hvor hun beskæftiger sig indgående med forbrugertrends og i øjeblikket turnerer hun med et stort trendstudie om danskerne anno 2021. Hun har forretningsforståelse, er analytisk skarp og har i mange år skabt succes for kunder gennem professionel rådgivning.

Bettine Ortmann er selvstændig marketingkonsulent med ekspertise inden for detailhandel, tech, trends og oplevelsesdesign hos TrendTribe. Bettine har desuden sans for brandstrategi og indsigter, og så er hun lektor på KEA.

En kreativ fortolkning – uden at overdrive

I den kreative branche og hos forbrugerne, er der kommet langt mere fokus på data og indsigter. Indsamling og behandling af data har et kreativt islæt, idet udformningen af spørgsmål og metodevalg er subjektivt og noget, der kan påvirke udfaldet. Men der kan opstå et sammenstød, når den kreative og den datadrevne verden mødes.

“Jeg tror, data kan skabe noget tryghed, specielt hos kunderne, hvor det kreative mere handler om en fornemmelse, som kan være svær at acceptere og forstå” – Bettine Ortmann

Men der er også et potentiale for harmoni mellem de to verdener, hvis de mødes i dialog. For kvalitative indsigter virker bedre, hvis de oversættes kreativt. Det kan være en god idé at inddrage den kreative medpart fra starten, tage dem med i felten og lade dem ‘walk the walk before they talk the talk’, så at sige, og på den måde at opleve på egen krop, for at forstå målgruppen bedre.

“Jeg skal blive bedre til at snakke mere med de kreative, som skal bruge indsigterne, dem, der rent faktisk sidder og udvikler kampagner, idéer og løsninger – for de tænker helt anderledes, end jeg gør.” – Lise Heiselberg

Tal, procenter og lange rapporter kan slukke den kreative gnist. Derimod, så tænder de kvalitative indsigter, som citater og samtaler, hvorfor-spørgsmålene og de sjove/overraskende indsigter – dem med et tvist – noget hos de kreative:

“Den bliver vinklet på en eller anden måde, indsigten. Den bliver faktisk ‘kreativiseret’ – det er dét tvist (…), når man har ‘kreativiseret’ den her indsigt, så kan den skabe referencer, tanker og idéer, der kan føre til et koncept, produkt eller anden løsning” – Kristina May Pries

Data er det kreatives fundament.

En god kreativ løsning kommer ikke ud af det blå. Vejen dertil omfatter altid grundig research, hvorfra strategiske anbefalinger udspringer. Begge gæster oplever, at deres kunder ofte glemmer den værdi, der ligger i at finde data. De har for meget fokus på slutproduktet og for lidt fokus på den lange proces, fordi den er sværere at forholde sig til. Men netop dén kan skabe et solidt fundament. Derfor skal data mærkes på egen krop – det skal gøres relevant, for på den måde bygger man bro mellem data/indsigter og det kreative. Det handler om at skabe nærvær og appellere til følelserne og fornuften.

Design Kan… er et branding-, og designpodcast, kreeret af det grafiske designbureau AM. Dets vært, Kristina May, er CEO, brandspecialist og partner i det københavnske bureau og vil, sammen med interessante gæster, undersøge alt fra flyvske ideer og konkrete koncepter der muligt kan kaste lys over spørgsmålet – hvad er det design egentlig kan?

Lise Heiselberg, Senior Data og Insights Lead hos Mediacom
LinkedIn
www.mediacom.com/en

Bettine Ortmann, Selvstændig marketingkonsulent hos TrendTribe og lektor i marketing på KEA
LinkedIn
www.trendtribe.dk

Image

Book et foredrag

Image

Vi tilbyder 3 typer af foredrag, som kan bookes og tilpasses efter aftale. Foredragene er tænkt til alle størrelser af organisationer samt netværksgrupper.