Kristina May Pries læser mellem linjerne, når hun sammen med gæsterne, sætter ord på ordets kunnen og gøren og undersøger, om design kan skrives. For ord er mere, end bare bogstaver på linje. Ord fortæller en historie, underholder, berører og inspirerer. 

”Når man skriver en brødtekst, så skal hver sætning være en overskrift, som man kan bruge til noget kommunikation, man kan pille ud af en tekst, og bruge igen og igen, som kunde […] men, det er i hvert fald ikke noget, folk bare kan, efter de har læst kommunikation eller dansk” – Kristina May Pries

Tekstforfattere skriver bl.a. film, genererer navne, skriver lange tekster til brands samt korte kernefortællinger, slogans og oneliners. Men hvad er det en tekstforfatter kan, som andre sprogkyndige ikke kan?

”Jeg tror, det er en, der forstår at fortælle, fra første sætning, en historie, man bliver fanget af, og som giver mening […] du skal gøre dig fortjent til at blive læst […] og det kan man fremelske, men man kan ikke lære det, tror jeg” – Birthe Nielsen

At en god tekst kommer indefra, bekræftes af, at der ikke er nogen egentlig tekstforfatter-uddannelse. Det er langt hen ad vejen et selvlært håndværk, der ifølge Peter Metcalfe og Birthe Nielsen, desværre også er ved at uddø, fordi der ganske enkelt mangler tekstforfattere. Men til trods for, eller måske netop derfor, oplever begge gæster en stor respekt blandt tekstforfattere i branchen samt overfor de mennesker, de henvender sig til gennem deres tekster. Peter Metcalfe arbejder eksempelvis ud fra en filosofi, hvor udgangspunktet er at lave noget, der er folks tid værd.

”Der er selvfølgelig forskel på en indlægsseddel i pilleæsken og en tekst, man læser i sin avis, men hvis jeg skal sælge dig noget, så skal jeg dælme heller ikke spilde din tid” – Peter Metcalfe

Vores opmærksomhed er i høj kurs, og der er tæt konkurrence, blandt forskellige medier og kommunikationsplatforme, om at vinde den. At fængsle læseren allerede i første sætning – skrevet eller hørt – er derfor vigtigt og selve essensen af tekstforfatter-disciplinen.

De mange stemmer på digitale medier, der alle synes at være selvudnævnte forfattere, er presserende og kalder på en ophøjelse af tekstforfatter-branchen. Tekstforfatning er et håndværk og en kunstform. Det handler om at gå direkte til sagen, men også om kunsten, at danse om den varme grød, tale til folks sanser og følelser, fremfor bare at sælge et produkt. Det er en kreativ proces, der lader sig styre af følelser og intuition, fremfor strategier, der nærmere opstår hen ad vejen. Blandt andet kernefortællinger, der formulerer virksomheders identitet og DNA og således sætter ord på virksomhedens hvem, hvad og hvorfor, er et springbræt til både intern og ekstern forankring. Det handler om at mærke teksten – og det er centralt for disciplinen.

”Jeg kunne ikke forestille mig at lave et projekt, uden at have tekstdelen med også, for jeg kan se, hvor meget det virker […] for ord er lige så meget, som de billeder, vi ser” – Kristina May Pries 

Design Kan… er et branding-, og designpodcast, kreeret af det grafiske designbureau AM. Dets vært, Kristina May, er CEO, brandspecialist og partner i det københavnske bureau og vil, sammen med interessante gæster, undersøge alt fra flyvske ideer og konkrete koncepter der muligt kan kaste lys over spørgsmålet – hvad er det design egentlig kan?

Peter M. Metcalfe, Kreativ Direktør og stifter af The Unicorn.
www.linkedin.com/petermmetcalfe
www.theunicorn.dk

Birthe Nielsen, Selvstændig tekst og koncept
www.linkedin.com/birthenielsen 

Links til nævnte projekter
www.danmarksoestersfestival.dk
www.minutemaid.com
www.kp.dk/nyheder/ny-kampagne-hvem-vil-du-vaere

Image

Book et foredrag

Image

Vi tilbyder 3 typer af foredrag, som kan bookes og tilpasses efter aftale. Foredragene er tænkt til alle størrelser af organisationer samt netværksgrupper.