I dette afsnit gennemgår vi design- og brandingprocessens fire faser, LEARN, PLAY, MAKE og MOVE som var fundamentet for det store re-branding projekt af Broste Copenhagen. Med som gæst er Kristina Dam, der er Design & Brand Director, Gry Winther Nørholm, Brand & Marketing Manager samt Simon Nellemann, Partner og Kreativ Direktør hos AM Copenhagen.

Kort om Broste Copenhagen

Broste Copenhagen er en dansk funderet designvirksomhed fra 1955, der designer og udvikler interiør til boligen.

Broste Copenhagen startede oprindeligt som et lysgrossist brand, inden de udvidede sortimentet til også at rumme interiørdesign. Gennem en årrække fungerede Broste Copenhagen som et ”design pickers” brand. Et brand der, som mange andre i branchen, ikke selv designede produkterne fra bunden, men sammensatte kollektioner ud fra allerede eksisterende, håndplukkede designs.

Få år tilbage ændrede Broste Copenhagen midlertidigt strategi til i dag at være et stærkt og markant designhus, der selv designer og producerer samtlige produkter in house. Kollektionerne er blevet mindre og mere fokuserede, og ”brug og smid væk” er erstattet af et on-going fokus på produkternes aftryk – både indenfor og udenfor hjemmet.

I takt med transformationen, som Broste Copenhagen var igennem, fulgte identiteten og brandet ikke med. Derfor var opgaven for AM at få visualiseret strategien i en identitet, der matcher hvem Broste Copenhagen gerne vil være og gøre dem til et stærkt brand på markedet, både nationalt og internationalt.

www.brostecopenhagen.com/

Image

Book et foredrag

Image

Vi tilbyder 3 typer af foredrag, som kan bookes og tilpasses efter aftale. Foredragene er tænkt til alle størrelser af organisationer samt netværksgrupper.