Den korte version
Vores projekt med Nosco beskæftiger sig med at understrege vigtigheden af den spontane og kreative kultur i virksomheder gennem en grafisk identitet. Nosco tror på at innovation opstår ved skabelsen af fællesskaber, gennem åben ide-udveksling. Idéen var at visualisere den ufiltrerede idé, samt opfordre modtageren til at interagere frit med identiteten ved at benytte en oprørsk og uhøjtidelig tone-of-voice.
Ideen
Vi søgte en måde hvorpå det udtryk kunne repræsentere Noscos interesse for innovative kulturer, samt deres overbevisning om hvordan virksomheder rent faktisk kan forbedres af at give magten tilbage til de ansatte. Vi skabte en grafisk identitet som fanger fordelene ved “un-businessing” mentaliteten, hvorpå man kan opleve større kreativt samspil i kooperative fællesskaber og rum. Målet var at indkapsle Noscos ambitioner og værdier på en anarkistisk, legesyg og kreativ måde, og derved løsne slipseknuden en smule og nedbryde de traditionelle rammer gennem brugen af et skørt og dynamisk design. Den røde tråd er designet med formål at illustrere den umiddelbare imperfektion der findes i nyfødte ideer, og fjerner desuden de perfektionistiske tendenser som ofte omkranser den mystiske magi der kaldes innovation. Innovation er trods alt hele virksomhedens forretning.
Resultatet
Projektet for Nosco inkluderede en heldags workshop, hvori vi dannede et godt indblik i kunden, identificerede deres behov og, selvfølgelig, noterede en masse ideer ned. Efter workshoppen begyndte vi ideudviklingen til identiteten, og som vi langsomt kom tættere på målsætningen, gik projektet simpelthen op i en højere enhed. Resultatet var en komplet visuel identitet og et omfattende kommunikationskoncept. Dette inkluderede en kundetilpasset skrifttype, animationskoncept, illustrationer, logo design, billedekoncept, farvevalg, og en sammenfattet tone-of-voice. Formålet med identiteten var at opfordre brugeren, såvel som Noscos egen stab, til at skride til handling ved at udfylde de tomme visuelle rum med en række friske og forskelligartede ideer. Blot et par uger efter identiteten blev implementeret, modtog vi feedbacken: Alle havde taget det nye udtryk til sig og legede aktivt med det!