Obviously Iconic

Erik magnussen visual idenitity

Den korte version

‘I would never create a design based merely on a beautiful form. For me, however, beauty is also related to the functional aspect of a design’. Ordene er Erik Magnussens, og lige præcis derfor er vi så super stolte og beærede over at have fået lov til at skabe et brand og en visuel identitet for en mand, som insisterede på, at hans designs skulle kunne bruges og skabe forandring for folket og forbrugeren. Uanset hvilket produkt der dumpede ned på hans bord, gik han altid metodisk og nysgerrigt til værks.

En mand som igennem hele sit virke har lavet så mange ikoniske produkter, men som helt til sin død mente, at hans designs til stadighed kunne forbedres og udvikles. Erik Magnussen elskede at være undervejs og hele tiden forbedre og optimere sin egen metode. Samtidig formåede han at få sine værker til at fremstå enkle og æstetiske. Dette var ikke et mål i sig selv, men han var overbevist om, at det var et resultat af hans no-nonsense tilgang.

photo style Erik Magnussen
Erik Magnussen design photo
Erik magnussen logo design
Erik magnussen photo

Idéen

Mange kender sikkert den ikoniske cylinderformede kaffekande, som har stået på morgen-, kaffe- og køkkenborde, siden den så dagens lys i 1977. De fleste forbinder den idag måske først og fremmest med Stelton, men manden bag selve designet, keramiker, designer og videnskabsmand Erik Magnussen står måske i den brede forstand lidt i skyggen af selve kanden og hans andre ikoniske produkter. Det flytter dog ikke, ved det enorme aftryk Erik Magnussen har sat i designverdenen både nationalt og internationalt, og idag lever mange hans designs videre i bedste velgående – hvad end det er bestik, porcelæn, lamper eller møbler.

Ideen til den visuelle identitet for Erik Magnussen var at lave en grafisk værktøjskasse, som Erik selv ville have lavet den. For hvis man kan bygge en stol af tre dele uden en eneste skrue, hvorfor så ikke bare holde sig til det. Og derfor er det samme princip indbygget i den visuelle idé. De tre bjælker, som både illustrerer et E og et M, er ligeledes en hyldest til Magnussens pragmatiske måde at arbejde på: Reveal. Refine. Define. Udover det simple E og M, som kan bruges som grafisk element eller som animeret staffage, består identiteten også af en opdateret version af Magnussens personlige EM signatur, som fungerer som hans eget kvalitetsstempel.

Erik Magnussen Brochure design

Resultatet

Selve identiteten er skabt til at kunne bruges både analogt og digitalt. Filosofien om at holde det enkelt og lade produkterne tale for sig selv går igen på erikmagnussen.com og på de øvrige digitale flader.

Derudover har AM lavet produkt-skabeloner i både Keynote og word, som Magnussen familien selv kan arbejde i. Desuden vil EM stemplet kunne findes i den opdaterede version på Erik Magnussens produkter fremover.

Erik Magnussen Brochure design
Erik Magnussen visual identity
Erik Magnussen design
Image
Erik magnussen insta

Har du et lignende projekt? Ræk ud til os

Kristina May
CEO – Founder

+45 2732 7117
Image
design erik magnussen

Seneste Design Kan bygges

Design Kan