AM — Graphic design studio
Contact

Design kan gøre mennesker afhængige

Afsnit 5

’Design Kan’ er et nyt branding-, og designpodcast, skabt af designbureauet AM, som vil udforske alle aspekter ved det kæmpestore emne – branding. Hvad er branding, og hvad er det lige design kan? Podcastet vil undersøge alt fra flyvske ideer, til mere konkrete projekter der kan låse op for gåden kaldet branding. Værten Kristina fra AM, snakker med både fagpersoner og virksomheder som arbejder aktivt med design og branding og som, ikke mindst, har stærke holdninger til hvad design kan…

I det femte afsnit, ’Design kan udvikle afhængighed’, snakker vi med to mænd med stærke holdninger til kunstig intelligens’ rolle som en magtcentraliserende kraft i samfundet. Foredragsholder og forfatter Peter Svarre har siden sit mere positivt indstillede værk til teknologien, ”Den Perfekte Storm” (2012), i højere grad debatteret menneskets overflødighed. I sit nye værk ”Hvad Skal vi med Mennesker” (Januar 2019) er det netop de etiske dilemmaer ved teknologien der bliver overvejet – netop som det gør i dette podcast.

Som uddannet læge og forfatter til værket ”SLUK: Kunsten at Overleve i en Digital Verden” (2007) har podcastets anden gæst, Imran Rashid, grundet personlige erfaringer med teknologi-afhængige patienter, erfaret hvor ødelæggende udviklingen kan være på menneskets krop og psyke. Flere og flere lider af derfor af det han kalder et ”for stort informationsoverload” og for farligt ”forbrug af mentale ressourcer uden at kunne tanke op.” Folk kurerer deres søvnbesvær, ifølge Imran Rashid, ved at gribe fat i telefonen som en form for sutteklud. Den er ment til at distrahere os, og den fjerner impulskontrollen.

”Det kan godt være at du husker tilbage på at dine forældre sad med en avis, men har du følt dig set? (…) Har du fået uddelt opmærksomhed? (…) Vi har aldrig i verdenshistorien haft én aktør der, på daglig basis, kan påvirke to milliarders adfærd på samme tid.” Forklarer Imran Rashid. Teknologi handler om en form for eskapisme, men selvom Peter Svarre har ret i pointerne på flere etiske områder, ser han også fordele ved den kunstige intelligens.

Han bruger blandt andet eksemplet med selvkørende biler. ”Det er virkelig kedeligt at køre bil,” pointerer han, ”Jeg får ikke noget ud af det (…) Det gør mig ikke sundere. Det gør mig ikke gladere.” Modsat giver han dog Imran ret i, at elektriske cykler er et godt eksempel på unødvendig teknologi for det sunde menneske, hvori man måske burde gøre ”livet lidt sværere for sig selv” frem for, som Imran Rashid udtrykker det; ”at fjerne friktionen fra menneskers liv”. Han understreger hvordan man i stedet bør lære mennesket igen at ”gøre det man skal, i stedet for det man har lyst til.” Ellers ender man ikke kun med selvkørende biler, men også med ”selvkørende mennesker.”

Der er ingen tvivl om at Peter Svarre og Imran Rashid erkender at teknologien kun vil videreudvikles fremtidigt. Især i en verden hvor markedet for længst har erkendt at man får de bedste kunder, ved at fjerne deres impulskontrol. De understreger dog også vigtigheden i at vise mennesker at man stadig kan være bevidst om sine valg og ikke blot, som Peter Svarre udtrykker det, se teknologi som en ”ustoppelig kraft”. Det handler om at tage bevidste valg og kontrollere teknologien, før den ødelægger os og de kommende generationer.

Imran Rashid
www.sunddigital.dk
www.arnoldbusck.dk/sluk
www.linkedin.com/imranrashid

Peter Svarre
www.petersvarre.dk
www.arnoldbusck.dk/hvad-skal-vi-med-mennesker
www.linkedin.com/petersvarre/

Holdet bag Design Kan…
Design Kan er kreeret af det grafiske designbureau AM. Dets vært, Kristina May, er CEO, brandspecialist og partner i det Københavnskbeliggende bureau, og videre information kan findes følgende steder:
demo2019.amcopenhagen.com
www.instagram.com/amcopenhagen
www.facebook.com/weaream

AM kan desuden kontaktes på mail: anybody@amcopenhagen.com

 

Bogen “Sluk” af Imran Rashid og bogen “Hvad skal vi med mennesker?” af Peter Svarre

 

Design kan

Vi tror på at design kan være mere end bare smukt. Det kan få folk til at føle noget og det kan gøre en reel forskel. I podcasten udforsker vi alle aspekter ved det kæmpestore emne, som branding er. Vi dykker ned i idéer og projekter, taler med fagpersoner og virksomheder, og vi samler dem, som arbejder aktivt med design og branding hver dag, og som ikke mindst har stærke holdninger til emnet.