AM — Graphic design studio
Contact

Design kan alt?

Afsnit 8

I podcastets ottende afsnit ’Design kan alt?’ søger vi efter et stort spørgsmål, sammen med to dygtige designtænkere. I selskab med partner i firmaet Urgent.Agency, Mads Quistgaard, og professor i designhistorie og designteori ved Kunstakademiets Designskole, Ida Engholm, berører vi designs mulige altomfattende rolle.

Design Kan… er en podcastserie der forsøger at belyse spændvidden for hvad design egentlig kan. Spørgsmålet er så om, selvom det kan rigtig meget, kan det så alt? Podcastets ottende episode begynder med at berøre spørgsmål om hvad emnet ”design” egentlig omkranser. For når man fortæller at man er designer, er fortolkningerne ligeså mangfoldige som de er kreative.

”Der er to diskussionsakser i feltet,” mener Ida Engholm ”Alt er design, og alle kan praktisere design, eller at design har at gøre med former og formgivningsintentioner.” 

Der er altså både en bred og en snæver forståelse af design. Grundlæggende set mener både Ida Engholm og Mads Quistgaard, at design er alle former for tænkning der skaber problemløsning eller produkter. Desuden er det ikke et hovedsageligt eksklusivt felt, men også for ikke-professionelle.

Design er roden til det meste vi kender. Design-thinking, teknologi og filosofi slås altså oftest sammen, for at skabe ”fremtidens udkast”. Men hvis design kan tænkes som alt, kan det så alt? 

Ida Engholm anskuer, eksempelvis, design som en ”distribueret aktivitet (…) med et fælles mål”, grundet designtænknings evne til at muliggøre innovative ideer. Dette emne er, blandt andet, et hun berører i dybden i sin artikel Designtænkning: et Banalt Innovationsteater (2018, samt i bogen Panton – Miljøer, Farver, Systemer, Mønstre (2017) hvori hun, sammen med lektor Anders Michelsen, dykker ned i et større projekt om en central designtænker, Verner Panton.

Men hvorfor løser vi så ikke vores primære sociale, miljømæssige og økonomiske problemer, frem for at designe flere stole, hvis vi kan?

”Vi er kendt som et designland,” argumenterer Mads Quistgaard som understreger, at trods vi kunne belyse andre områder, er vores danske design også vigtigt for vores selvforståelse.

Det handler måske, i virkeligheden, om at tage vores evne og kapacitet til designtænkning, og transformere den om til løsninger der kan gavne os fremadrettet. For design har nemlig et kæmpemæssigt potentiale, og som Ida ganske rigtigt spekulerer:

”Hvis design handler om at skabe det der ikke findes, er der måske ingen begrænsning for design.”

 

Mads Quistgaard, stifter og partner i Urgent.Agency
www.linkedin.com/madsquistgaard
www.urgent.agency

Ida Engholm, professor i designhistorie og designteori ved Kunstakademiets Designskole
www.linkedin.com/idaengholm
www.kommunikationsforum.dk/artikler/Nuancering-af-designtaenkningsbegrebet
www.strandbergpublishing.dk/boger/wegner-bare-een-god-stol/

 

Holdet bag Design Kan…
Design Kan… er et branding-, og designpodcast, kreeret af det grafiske designbureau AM. Dets vært, Kristina May, er CEO, brandspecialist og partner i det københavnske bureau og vil, sammen med interessante gæster, undersøge alt fra flyvske ideer og konkrete koncepter der muligt kan kaste lys over spørgsmålet – hvad er det design egentlig kan?
www.amcopenhagen.com
www.instagram.com/amcopenhagen
www.facebook.com/weaream

AM kan desuden kontaktes på mail: anybody@amcopenhagen.com


Flere afsnit

Vi tror på at design kan være mere end bare smukt. Det kan få folk til at føle noget og det kan gøre en reel forskel. I podcasten udforsker vi alle aspekter ved det kæmpestore emne, som branding er. Vi dykker ned i idéer og projekter, taler med fagpersoner og virksomheder, og vi samler dem, som arbejder aktivt med design og branding hver dag, og som ikke mindst har stærke holdninger til emnet.