AM Copenhagen + Bistro 28
Kontakt

Grafisk identitet og skiltning til et ambitiøst lokalt spisested og koncept.

Det nytænkte cafeteria

Den korte version

Bistro 28 forener de stolte traditioner i lokalsportsmiljøer, med kvalitetsrig mad. Sammen med deres søsterselskab Madhus 24, bestræber de sig på at nyskabe den traditionelle gastronomiske oplevelse, og eftersom de ønskede at forene deres to brands om til en sammenhængende identitet, var vores mission at finde denne perfekte harmoniske sammenføring i en værdig grafisk designløsning.

Ideen

AMs ønske var at skabe en visuel identitet som kunne reflektere Bistro 28s innovative ambition om at blive “Danmarks sejeste cafeteria”. Bistro 28 ønskede dog at vriste sig fri fra traditionelle stereotyper om kedelig cafeteriamad og efterspurgte derfor et trendy og letløbende design i en ny, specialfremstillet og nytænkende identitet. Identiteten blev designet med et ønske om at fremstille cafeteriet som et sted med rum for både klubaktiviteter, såvel som en intet mindre end lækker smagsoplevelse. Løsningen var en moderne tone-of-voice med fokus på lokalsport og sociale sammenhænge.

Resultatet

Projektet inkluderede udviklingen af en frisk visuel identitet for Bistro 28, inspireret af nogle af deres designmæssige elementer fra Madhus 24. Resultatet inkluderede også webdesign, printet design, farvevalg med inspiration fra farverne fra bistroens lokaler udadtil, samt et skiltningskoncept til interiøret for, blandt andet, at vise dagens menu. Det grafiske design blev både implementeret i brandets digitale tilstedeværelse, samt i indretningen af klubhusene og udseendet af deres varevogne. En imødekommende identitet for Bistro 28 og Madhus 24 blev vækket til live på kreativt manér, og bandt begge restauranter trygt sammen.